Liberal Alliances Landsmøde. Der er forår i luften🌱

Mottoet var “Fremtiden bliver god”

Liberal Alliances landsmøde blev i 2024 afholdt i København i Tivoli Hotel.

Landsmødet var en markant fejring af et parti i fremgang, og havde rekord deltagelse af hele 868 deltagere.

Partiet er det sidste år vokset med næsten 1.000 medlemmer og har nu samlet en del over 6.700 medlemmer.

En dejlig udvikling for os, som tror på at liberalisme er den bedste vej frem.

Der er forår i luften, og fremtiden bliver god.

Alex Vanopslagh bekræftede endnu en gang, at han er den bedste taler i dansk politik.

Men han er ikke bare den bedste taler, han er også den bedste tænker i dansk politik, som jeg vurderer det.

Det overordnede budskab i Alex Vanopslaghs var, at fremtiden bliver god.

God, vel at mærke, hvis vi både som samfund og individer lægger os op af de liberale principper, som har gjort verden, og især vesten så rige og frie de sidste 200 år.

Foråret repræsenterer både den årstid vi er på vej ind i, men er også en metafor for et spirende liberale opgør med mange ting, som kan blive bedre i Danmark.

 

Vi er et parti, men også en bevægelse.

Liberal Alliance har i sin nyeste udgave formået at bringe diskussionen om politik op på et højere niveau.

Partiet, personificeret ved Alex, har indset, og erkendt, den unikke sandhed, at politik følger værdier og kultur.

En ting som blå partier nok har fejllæst de sidste mange år.

Det er en tabersag at fremføre teknokratiske og økonomiske (rigtige) løsninger, uden at forklare det moralske fundament, som nødvendiggør dem.

Dette vigtige tema arbejdede både Alex og dygtige LAU formand Nicolai Wang videre med i deres taler på landsmødet.

Den rigtige definition at velfærd

I talen tog Alex livtag med myten om at velfærd er lig med for hvor mange penge der tilføres det offentlige.

Vel = vi skal have det godt.

-færd = på vejen

Ordet siger intet om at den optimale velfærd leveres ved et stadigt større antal offentligt ansatte.

I stedet tog Alex og dermed partiet udgangspunkt i at velfærd i stedet for at have kommunen og staten i fokus, skal have familien i fokus. Velfærd skal måles på hvad der gøres for danskerne ude i familierne, og ikke på hvor mange penge og ansatte der er i offentlige funktioner.

Spørgsmålet der skal stilles er, hvad er det som giver alle familier (inkl. hustande med en person)  i Danmark et bedre liv?

  • Er det, at frit kunne vælge de løsninger som passer i den enkelte families situation, eller er one-size-fits-all løsninger fra folketinget og EU bedre?

  • Er det at EU, folketing eller byrådet bestemmer hvordan I, i din familie, skal dele barsel, skal vælge karrierer (ligestilling, kvoter), skal bestemme hvor mange timer i skal arbejde bedre end at i selv bestemmer hvordan i selv synes jeres liv skal se ud?

  • Er det, at der er “overskud“ på skatteopkrævning en indikation på at de penge partout skal bruges i offentlig regi, eller at det er bedre at den enkelte familie selv kan finde bedre anvendelse for en tilbagebetaling i form af en skattelettelse?

For os liberale er svarene på disse spørgsmål ligefremme og åbenlyst indlysende. Men det er ikke for alle, i en stiv socialistisk medie modvind.

Vores opgave i Liberal Alliance er at brede vores indsigt ud til så mange, at vi kan får brudt de røde partiers monopol på “sandhed” ved at afmontere deres falske fortællinger.

Et landsmøde er andet en tør politik. LA forstår hvordan man fester

Vi har, i Liberal Alliance en af de…nej, vi har “sku” den mest talentfulde folketingsgruppe.

Her dirigerer DJ Alex aka “Daddy Valopslagh” festen ud på de sene timer: (Og vi gamle kan grine, men det er det der får intelligente unge mennesker ind i partiet og gør at de forstår og bakker om på de nuancerede fortællinger vi står for).

Tænd for lyden!